Helen Rübner Bamser     teddytex global    Teddy Museum Djurs


Sidste nyt fra Teddy Shop Danmark

Vi ønsker alle vores bamsevenner, kunder og forretningsforbindelser godt nytår.


Se datoerne for næste bamsekursus og årets bamsetræf på vores nye kalenderside. Klik i boxen nedenfor.




Fejl i mønsteret til bamsen Iwar

Der har desværre indsneget sig en fejl i mønsteret til bamsen Iwar, idet forpoten er tegnet for stor. Den har simpelthen fået tillagt sømrum to gange.
Hvis du har købt mønsteret eller sysættet, og selv vil rette fejlen, skal du klippe ca. 4 mm af mønsteret til forpoten hele vejen rundt, så skulle den passe.
Har du købt mønsteret til videresalg eller iøvrigt ønsker et rettelsesark til mønstret, så kontakt os venligst.
Vi beklager meget fejlen, og det ekstra besvær den medfører.


Messer og andre arrangementer

Se vores nye kalenderside. Klik i boxen nedenfor.




Se klovnebamsen Igor
Klik på billedet til højre



Bamse i Håndarbejdsbladet

I årets første nummer af Håndarbejdsbladet var der mønster og syvejledning til bamsen Hannibal i rødbrun kruset mohair med brystplade og inderører i lyst kruset mohair og påsyede trædepuder. Den er ikke for begyndere, men med spændende detaljer for øvede bamsesyere. Hannibal er designet af Helen Rübner-Petersen, og sysæt kan købes eller bestilles hos vores forhandlere (se forhandlerlisten).

Nyheder i vores sortiment

Vi har flere nye typer, farver og størrelser i de luxe glasøjne, nemlig grøn, olivengrøn, lys koboltblå og grønne katteøjne. Husk at vi kan levere mere end 60 forskellige farver glasøjne med mulighed for forskellige pupilstørrelser eller uden pupil.

Nålefiltning

Den helt store dille i Tyskland i øjeblikket er filtning af bamser og bamsetøj. Og denne spændende måde at lave figurer på er også stærkt på vej i de skandinaviske lande. At filte tøjdyr er ikke nyt, og vi har da også i vores hjem nogle dejlige filtede dyr, som vi har købt i Norge for flere år siden. Hvor det tidligere var vådfiltning, der var den almindelige metode, er det nu nålefiltning, der er kommet på mode. De nåle, der benyttes, er egentlig beregnet til industriel brug, hvor de sidder i maskiner til fremstilling af nålefilt. Men det har vist sig, at de også med stort held kan bruges manuelt. Vi har mange dejlige materialer til filtning i vores sortiment, blandt andet uldvlies i flere kvaliteter og farver, australsk merinould i mange farver samt filtenåle i 3 forskellige tykkelser. Bøger om emnet kan købes i boghandelen.


Link til første side
Send en e-mail til Teddy Shop Danmark

Teddy Shop Danmark   Helen Rübner Bamser   teddytex global    Teddy Museum Djurs
© Teddy Shop Danmark - www.teddyshop.dk - teddyshop@mail.tele.dk